NYT FRA LANDSORG.

12. december 2019

TRUSLERNE ER REELLE

Venstres formand har holdt oplæg på en Europa-politisk konference om sikkerhed. Læs her om hans syn på verdens tilstand og Danmarks udfordringer.

Af Jakob Ellemann-Jensen,
formand for Venstre

Der sker mange positive ting ude i den store verden. Børnedødeligheden falder, levealderen stiger, og færre mennesker lever i fattigdom.

Og det går også godt herhjemme: Flere er i arbejde, vi har det laveste tal på offentlig forsørgelse i mere end 30 år, og tilstrømningen af asylansøgere til Danmark er på sit laveste niveau i ti år. Det skal vi være glade for.

Men når jeg hæver blikket udover de danske grænser, er billedet ikke lige så rosenrødt.

For det første har vi at gøre med en Putin, der – alt for tæt på Danmark – drømmer om en tid, hvor Ruslands grænser minder mere om de sovjetiske end om de eksisterende. For mange danskere kan Rusland virke ude af øje, ude af sind – men truslen er reel.

Netop Rusland og Putin står i direkte opposition til den regelbaserede verdensorden. Vi kan ikke vende det blinde øje til den offensive måde, hvorpå de forsøger at undergrave den europæiske sikkerhedsarkitektur.

Vi har ansvaret for egen sikkerhed
Det er helt afgørende, at Rusland ikke får held med at rive de europæiske og transatlantiske bånd fra hinanden. Derfor er vores samarbejde i NATO og Europa enormt vigtigt.

NATO er ikke hjernedød, sådan som den franske præsident Emmanuel Macron har udtalt til The Economist. Men faktum er, at NATO er udfordret. Her tænker jeg især på to ting: Tyrkiets opførsel i Syrien, som har sat samhørigheden i NATO på prøve, samt den nuværende amerikanske præsident, som har skruet forventningerne til samtlige NATO-landes bidrag væsentligt op.

Vi skal tage de nye udfordringer i NATO seriøst. Vi må bestemt ikke må svigte vores ansvar. Og vi skal arbejde hen imod et større forsvarsbudget. Men udfordringerne i NATO kalder også på, at Europa løfter en større del af ansvaret for egen sikkerhed - og det kræver et stærkere europæisk samarbejde.    

Ønskes: Ny debat om forsvarsforbeholdet
Jeg håber, at vi de kommende år kan få en grundig og oplyst debat om det danske forsvarsforbehold. Det trænger vi til. Siden forbeholdet blev indført i 1993, har det været aktiveret mere end 140 gange. Og hver gang går en mulighed for dansk indflydelse på Europas og vores egen sikkerhed tabt. Jeg er ikke i tvivl om, at grænseoverskridende udfordringer kalder på grænseoverskridende samarbejde.

Regeringen ønsker ikke en afstemning om forsvarsforbeholdet. Og det sidste, jeg ønsker mig, er en utidig afstemning. Når vi en dag skal spørge danskerne, så skal det helst ske på basis af en fælles forståelse bredt i befolkningen og på Christiansborg. Ellers risikerer det at gå som med retsforbeholdet, hvor mange følte sig overbevist om befolkningens opbakning. Det endte som bekendt med et nej.

Venstre ved man, hvor man har. Vi støtter op om internationalt samarbejde. Danmark skal fortsat være aktiv i NATO, og vi kommer aldrig til at gå på kompromis med vores støtte til det europæiske samarbejde. Det skal vi ikke være bange for at stå ved – heller ikke i 2020.