GENERALFORSAMLING

26. januar 2020

Under planlægning. 

Ordinær generalforsamling i Munkebo. Tirsdag d. 25/2 2020

--------------------------------
Ordinær Generalforsamling 2019
Mandag 25. februar 2019, kl. 19.00
i  Kerteminde Idrætscenter, Enggade 19, 5300 Kerteminde

Det godkendte referat e-mailes til medlemmerne sammen med Formandens beretning 2018: 

Landspolitik

Den Venstre-ledede regering har som bekendt haft vanskelige arbejdsvilkår, men opnåede ikke desto mindre en række resultater i 2018, enten i samarbejde med DF eller som brede forlig. Lad mig nøjes med at nævne fire markante resultater:

Grønneste og bredeste energiaftale i Danmarkshistorien. Med en ny energiaftale, som regeringen har indgået med alle Folketingets partier, er Danmark sikkert på vej til at opfylde regeringens målsætninger om et Danmark uafhængigt af fossile brændsler i 2050. Aftalen vil muliggøre, at vedvarende energi i 2030 kan dække danskernes elforbrug, ligesom ca. 55 pct. af Danmarks energibehov kan dækkes af vedvarende energi i 2030.

Bedre mobil- og bredbåndsdækning i hele Danmark.  Regeringen har sikret danmarkshistoriens første bredbåndspulje, hvor folk med ondt i internettet kan få tilskud til at få bedre mobil- og bredbåndsdækning. 7.600 adresser i hele landet har indtil videre fået tilskud til lynhurtigt bredbånd takket være bredbåndspuljen.

Nyt forsvarsforlig. Regeringen har sammen med et bredt flertal i Folketinget taget bestik af det internationale trusselsbillede, som er betydeligt forværret de seneste år. Forsvaret får derfor et substantielt løft på 12,8 mia. kr. i perioden 2018-2023.

Ambitiøs landbrugs- og fødevarepakke. 

Regeringen har indgået en aftale om en ambitiøs fødevare- og landbrugspakke med de andre borgerlige partier. Fremtidens miljøregulering bliver intelligent og målrettet, undergødskningen fjernes, råvaregrundlaget øges, og de tvungne randzoner afskaffes. Det giver fødevare- og landbrugserhvervet bedre rammer for at drive virksomhed, mens miljøet beskyttes.

DE FIRE PEJLEMÆRKER

I et folketingsvalgår vil det måske være allermest relevant at se, hvordan det står til med de fire pejlemærker, som Venstres formand og statsminister Lars Løkke Rasmussen udpegede efter valget i sommeren 2015.

Pejlemærkerne var udtryk for helt klare målsætninger om at rykke Danmark i en bedre retning, som Venstre og regeringen skal måles på.

1. Flere private arbejdspladser. De private arbejdspladser er forudsætningen for vores fælles velfærd og for den nære velfærd hos den enkelte familie. Det er gået i den rigtige retning. Siden valget i 2015 er der skabt 153.100 flere private arbejdspladser.

2. Flere skal forsørge sig selv. Det skal bedre kunne betale sig at arbejde frem for at modtage en offentlig ydelse. Det betyder nemlig færre udgifter til overførselsindkomster, flere skatteindtægter og en bedre livskvalitet for mange mennesker. Siden kontanthjælpsloftet blev indført i april 2016, er antallet af personer i kontanthjælpssystemet faldet med 30.100.

3. Bedre kernevelfærd. Danmark er et stærkt velfærdssamfund. Vi har en udbygget velfærd, der træder til, hvis man eksempelvis rammes af sygdom eller har brug for omsorg eller pleje. Venstre har løftet kernevelfærden markant. Sundhedsvæsenet har samlet set fået tilført over 6 mia. kr. siden 2015, og der er nu 2 mia. kr. ekstra til ældrepleje om året.

4. Konsekvent og realistisk udlændingepolitik.  Antallet af asylansøgere, der kommer til Danmark, betyder noget. For vores økonomi, vores sammenhængskraft og vores evne til at sikre en vellykket integration. Vores politik har virket. I 2017 oplevede Danmark den laveste tilstrømning af asylansøgere i 9 år. Og andelen af flygtninge og familiesammenførte, der er i arbejde og bidrager til fællesskabet, er blevet øget markant.

I Nyborgkredsen står vi godt rustet til den kommende valgkamp, med en ny, men bestemt ikke ukendt, folketingskandidat i spidsen – nemlig regionsrådsmedlem Bo Libergren fra Odense, som fik lejlighed til at præsentere sig ved vores nytårskur, og som også er til stede i aften.

Region Syd

Det var så en passende overgang til regionen, som jeg imidlertid ikke vil sige så meget om. Det er mit indtryk, at der i 2018 – til en forandring - ikke var den helt store turbulens i region Syd. Den hjemtagede ambulancetjeneste og bygningen af det nye supersygehus kørte – og kører – tilsyneladende på skinner.

Men der tegner sig en noget mere markant udvikling i 2019 i forbindelse med regeringens udspil til en sundhedsreform.

 

Kommunalpolitik

På vores kommunale hjemmebane har hovedtemaet – som sædvanlig fristes man til at sige - været besparelser. Her afviger Kerteminde Kommune ikke fra mange andre økonomisk trængte kommuner landet over.

Årets vigtigste kommunalpolitiske opgave, budgettet for 2019, blev da også en sejtrækker. Venstre deltog konstruktivt i forhandlingerne, men valgte til slut at trække sig, da der viste sig et flertal for en skattestigning, som Venstre ikke mente var løsningen på udfordringerne.

KL-konsulenter havde forinden været engageret for at endevende kommunens økonomi og pege på nye besparelsesmuligheder for nær ved 100 mio. kr., hvilket de da også gjorde. Mange af forslagene var dog uspiselige for flertallet, så effekten af det omfattende sparekatalog blev noget begrænset.

Kommunens økonomiske situation må derfor fortsat betegnes som skrøbelig.

Der var dog et par andre markante sager, der fik en slags afgørelse i årets løb. Sluseprojektet i Kerteminde havn blev nedstemt og skrinlagt – indtil videre i hvert fald.

Til gengæld fik endnu en ny havne- og byudviklingsplan for Kerteminde, med afsæt i en kulturarvsmasterplan, opbakning fra et stort flertal i byrådet. Vi har ligesom oplever det før, men denne gang skulle det være ganske vist.

Medlemsaktiviteter

Aktivitetsprogrammet for medlemmerne i 2018 indeholdt syv arrangementer:

1. Nytårskur på Ulriksholm Slot m. regionsrådsformand Stephanie Lose

2. Generalforsamlingen

3. Besøg hos Cane-line i Rynkeby i.s.m. Nyborg – 1/5

4. Præsentation af rehabiliteringscentret i Munkebo, inkl. åbent
    gruppemøde – 22/5

5. Grundlovsmøde på Juulskov Gods i.s.m. Nyborg

6. Medlemsmøde om sparekataloget m. kommunaldir. Tim Jeppesen – 20/8

7. Åbent gruppemøde primært vedr. kommunens økonomi i
    Kulturhus Fjorden, 12/11

Deltagelse i Langeskov Kræmmermarked måtte aflyses s.f.a. manglende opbakning.

Medlemsmøde med Karen Ellemann måtte udsættes til 2019.

Bestyrelsesaktiviteter og medlemssituation

Bestyrelsen har i 2018 afholdt de sædvanlige syv bestyrelsesmøder.

Formanden for Venstre Nordfyn var gæst på mødet i september og præsenterede en model for medlemshvervning, som man havde haft succes med på Nordfyn, og som senere blev afprøvet i vores forening – også med et ganske godt resultat.

Der har i 2018 været en tilbagegang i antallet af betalende medlemmer på 21 ift. året før. En stor del af tilbagegangen var allerede konstateret forud for generalforsamlingen sidste år, og var en følge af konstitueringen efter valget i 2017. Det er naturligvis ikke tilfredsstillende, men som et lille lys for enden af tunnelen har vi fået tilgang af et pænt antal prøvemedlemmer i.f.m. med medlemskampagnen i efteråret. Vi håber nu, at mange af disse vil forblive som permanente medlemmer. En del af dem har da allerede betalt deres 2019-kontingent.

------------------------------------- 

Generalforsamling 2018 – Venstre i Kerteminde Kommune

Formandsberetning

1. Valget

2017 var valgår.

Vi må jo konstatere, at Venstre ikke fik noget specielt godt valg i Kerteminde kommune med en tilbagegang fra 4 til 3 mandater. Årsagerne til dette er utvivlsomt mange, og især virker det som om, at nogle kontroversielle enkeltsager fik stor betydning. Jeg tænker bl.a. på rådhusplanerne, by- og havneudviklingsplanerne, sluseprojektet, brostenene i renæssancehavnen, ældremaden og de omfattende, men nødvendige, sparerunder. Sager som gav anledning til et splittet byråd, hvor de gode intentioner efter forrige valg om bredt samarbejde forduftede, og aben blev gang på gang placeret på borgmesterens skulder.

Vi forsøgte at føre en saglig valgkamp uden dyre valgløfter, som kommunens trængte økonomi ikke kunne honorere. Det var der til gengæld andre der gjorde, og det så desværre ud til at give pote.

Så ja, valgresultatet blev skuffende, men til gengæld fik vi med en god konstitueringsaftale fint udbytte af de godt 1.600 stemmer. Dog efter et konstitueringsforløb, som af mange blev opfattet som noget kaotisk, og med et resultat, som desværre ikke umiddelbart faldt i god jord hos alle Venstrefolk.

Mange var uforstående overfor, hvorfor vi ikke fik lavet en aftale med valgets store borgerlige sejrherrer, de konservative. Det blev bestemt også forsøgt, men viste sig ikke muligt. I hvert fald ikke med et tilfredsstillende resultat for Venstre.

I forsøget på at skabe forståelse for resultatet af de mange og lange forhandlinger, vil jeg tillade mig at bruge lidt tid på en grundig gennemgang af hele forløbet, som det blev oplevet af Venstres forhandlergrupper, som på valgaftenen bestod at Hans Luunbjerg, Claus Hartmann, Harris Brandt og undertegnede – og i de efterfølgende dage af de ny- og genvalgte byrådsmedlemmer og undertegnede.

Valgaftenen. Første sondering med de konservative

Da valgresultatet var kendt og realiteterne set i øjnene, var det helt naturligt for os at få en snak med vores valgforbunds-partner og valgets borgerlige vinder, de konservative.

Det var ikke fordi lysten og tilskyndelsen til at finde sammen med de konservative var på sit højeste, efter at de desværre i valgkampen havde fundet det nødvendigt at lægge kraftig afstand til Venstre i både læserbreve og annoncer. Men vi var jo trods alt i valgforbund, så mulighederne skulle da undersøges.

De ville da også gerne snakke med os, eller rettere med Hans, som blev inviteret ned i badmintonhallen. Her blev han til sin store overraskelse mødt at en gruppe på fire partier, der foruden de konservative indbefattede Dansk Folkeparti, de radikale og Borgerlisten.

Det viste sig, at de konservative, vores valgforbundspartnere, uden vores viden havde indgået en forhåndsaftale med tre partier, som havde været Venstres største kritikere i den seneste byrådsperiode. Hans fik fortalt, at vi kunne tilslutte os aftalen, hvis vi ville - med tilbud om en enkelt udvalgsformandspost - men ikke ændre på aftalen, som på flere punkter gik stik imod vores politik.

Valgaftenen. Anden sondering med de konservative

Tilbage i Venstres lokale fik vi besøg af forhandlere fra Socialdemokratiet og SF. De ville gerne lave noget sammen med os og de konservative, hvis det var muligt at vriste dem fri af firkløveret. Der blev sendt bud efter Klavs Lauridsen, som da også mødte op og lyttede til vores forslag om et samarbejde hen over midten, men altså uden de tre andre partier i firkløveret.

Borgmesterposten i et sådant bredt samarbejde blev ikke drøftet, men i vores stille sind anede vi i Venstre da en mulighed, hvis de to store ikke kunne blive enige om posten.

Det tog dog Klavs mindre end et minut at overveje forslaget om samarbejde – og takke nej til det.

Valgnatten. Første sondering med ’rød blok’

Nu sad der så i badmintonhallen et blå-rødt firkløver med 12 mandater og i Venstres lokale en rød-blå gruppe også med 12 mandater.

Enhedslistens ene mandat var pludselig blevet ret så afgørende. Med det tætte samarbejde, der havde være mellem Sanne fra de radikale og Jutta fra Enhedslisten, anså vi det for mest sandsynligt, at Enhedslisten ville slutte sig til firkløveret, og derved give dem det afgørende mandat, men på den anden side vidste vi jo også, at det ville vær svært for Enhedslisten at give deres støtte til en konservativ borgmester.

Socialdemokratiet og SF havde i den forgangne byrådsperiode været Venstres og Hans’ mest loyale samarbejdspartnere, ikke at de altid var enige med os, men forstået på den måde, at de havde været ordholdne og ikke sprunget fra indgåede aftaler.

Det faldt os derfor i den givne situation ganske naturligt at indlede en snak med dem, om forskellige samarbejdsmuligheder – i første omgang helt uforpligtende, naturligvis. Midt i denne snak dukkede Jutta op. Hun ville gerne tale samarbejde med os alle tre. Jutta havde tilsyneladende fået samme behandling i badmintonhallen, som Hans og Kasper – hvilket hun heller ikke fandt acceptabelt.

Enhedslisten sluttede sig til vores snak og stillede kun et enkelt krav, nemlig at havneplanen skulle genforhandles – og da vi hurtigt kunne konstatere, at der i det nye byråd alligevel ikke ville være flertal for den vedtagne havneplan, så var det et krav, vi – og Socialdemokratiet og SF - godt kunne leve med.

Samtidig måtte vi fra Venstre dog meddele, at vi endnu ikke helt havde opgivet at få de konservative med i en konstituering uden de tre andre partier i firkløveret. Men vi sagde dog ja tak til at mødes næste formiddag for en nærmere drøftelse. Vi mente, det måske også kunne lægge lidt pres på de konservative.

Onsdag. Fortsat drøftelse med ’rød blok’

Onsdag formiddag mødtes vi så igen med ’rød blok’, og vi indledte mødet med at gøre et sidste forsigtigt forsøg på beholde borgmesterposten, men det kunne Enhedslisten ikke give sin opbakning. Til gengæld fik vi accept på en reduktion af fagudvalgene fra syv til fem, og vi fik tilbudt formandskabet for to af disse fem udvalg – efter eget valg – samt viceborgmesterposten. Det blev i øvrigt et meget konstruktivt møde, hvor vi kunne konstatere stor enighed på næsten alle områder, og der blev da også udformet en grovskitse til en mulig konstitueringsaftale.  

Onsdag. Tredje sondering med de konservative

Firkløveret havde naturligvis lugtet lunten, og anmodede midt på dagen om et møde alene med Venstre. De havde nu ikke så meget nyt i posen, men mente, at de kunne tilbyde os det samme, som vi kunne få hos ’de andre’. Men firkløveret stod samlet, og deres ’manifest’ skulle være grundstammen i en konstitueringsaftale, ligesom der ikke kunne pilles ved antallet af fagudvalg.

De pegede på, at vi sammen udgjorde et solidt ’borgerligt’ flertal på 15 mandater, hvortil vi dog bemærkede, at der i vores øjne langt fra var tale om hverken et borgerligt eller et solidt flertal, hvor DF sad med de afgørende tre mandater. Et DF, der for otte år siden havde sat Sonja på tronen og senere trukket tæppet væk under hende, og for fire år siden havde gjort Hans til borgmester med de afgørende stemmer, for så at modarbejde ham på det kraftigste i byrådet i stor set hele perioden. Vi kunne ikke blot frygte, men også næsten forudse, at Knud og hans gruppe ville misbruge deres afgørende mandater i den påtænkte konstituering.

Vi understregede igen, at vi gerne indgik i et samarbejde med konservative, gerne også sammen med Socialdemokratiet, men påpegede også det urimelige i, at Venstre, som en af valgets tabere, skulle være dem, der var forpligtet til at finde en løsning på den vanskelige konstitueringssituation. Vi syntes, det måtte forventes, at de to store partier i det nye byråd trådte i karakter og i det mindste sammen forsøgte at finde en løsning.

Onsdag-fredag. Konstitueringsaftalen

Resten af onsdagen arbejdede vi derfor videre med en konstitueringsaftale med Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten, som vi så hver især skulle præsentere for vores baglande.

Venstre arrangerede et møde torsdag aften med hele bestyrelsen og alle kandidaterne, hvor hele forløbet og aftalen blev forelagt og drøftet. Der var fuld enighed om, at vi skulle indgå konstitueringsaftalen med rød blok med nogle få justeringer og præciseringer. Blandt andet var det vigtigt for Venstre, at aftalen var åben for en bredere tilslutning, inkl. genforhandling, hvis andre partier ville være med.

Fredag mødtes vi igen med rød blok og lagde sidste hånd på aftalen, som så blev underskrevet.

Efterspil

Så var det overstået, troede vi. Men nej, det skulle blive endnu mere dramatisk.

På et tidspunkt i ugens løb var det lykkedes for den socialdemokratiske og den konservative spidskandidat at få arrangeret et møde, sammen med hver en bisidder, nemlig Thomas Lindevang fra de konservative og Jens Arne Hansen fra Socialdemokratiet. Det kom der dog ikke meget ud af – men efterfølgende kunne Kasper Olesen fortælle os, at han på mødet var blevet lovet borgmesterposten i en konstituering mellem Socialdemokratiet og firkløveret – altså uden Venstre.

På pressens og andres utallige spørgsmål til Hans om, hvordan vi dog kunne finde på at negligere de konservative, kunne han nu fortælle, at det rent faktisk var de konservative, der både i valgkampen og efter valget tydeligt havde vendt ryggen til Venstre – og ikke omvendt. Både med deres kampagne, deres firkløver-aftale og nu med deres tilbud til Kasper Olesen.

Da de konservative så pure afviste at have givet det omtalte tilbud til Kasper Olesen, bad vi ham om, at han udsendte en pressemeddelelse med en præcisering af, hvad der var blevet sagt og lovet på mødet. Heraf fremgik det klart, at Socialdemokratiet var blevet tilbudt at tilslutte sig firkløveret, dog uden Venstre, og at de endvidere havde opfattet det sådan, at Kasper kunne ’beholde’ den borgmesterpost, han allerede var stillet i udsigt i konstitueringsaftalen med os, SF og Enhedslisten.

Søndag - Fjerde og sidste sondering med de konservative

De beskyldninger ville de konservative naturligvis ikke havde siddende på sig, især ikke i forhold til os.

De inviterede os derfor til et møde søndag formiddag, hvor de mødte op med næsten hele deres nye byrådsgruppe. Klavs gennemgik meget grundigt hele forløbet helt tilbage fra valgaftenen – naturligvis set med konservative øjne.

Angående mødet med socialdemokraterne afviste han at Kasper havde fået tilbudt borgmesterposten endsige tilbud om samarbejde uden om Venstre. Dog havde Thomas Lindevang tilsyneladende sagt noget i den retning, men det var efter mødet var afsluttet og Klavs på vej ud af døren – så det galt naturligvis ikke.

Thomas indrømmede at han havde foreslået Kasper et samarbejde uden Venstre – men at det ikke var så alvorligt ment.

Vi benyttede lejligheden til at høre lidt ind til bevæggrunden til for de konservative at tage afstand fra Venstre i valgkampen. Vi fik forklaret, at konservative kandidater af mange vælgere var blevet spurgt, om en stemme på de konservative også ville være en stemme på Hans som fortsat borgmester, nu da de havde indgået valgforbund med Venstre. Det havde de så ønsket at afvise, men de beklagede annoncerne, som de tilsyneladende var noget i tvivl om, hvem præcis, der havde taget initiativ til.

De konservative ville fortsat gerne have os med i et samarbejde – men på uændrede betingelser, hvilket fortsat ikke var ’spiseligt’ for os, men vi henledte deres opmærksomhed på den indledende paragraf i konstitueringsaftalen, der fastslog, at aftalen stod åben for alle andre, også med mulighed for genforhandling af aftalen, inkl. borgmesterposten. Vi bekræftede, at det også galt DF, så længe, de ikke kom til at sidde med de afgørende mandater for et flertal.

Vi hørte dog ikke mere fra de konservative – ikke direkte i hvert fald. Kun forlydender om, at de var ganske fortrøstningsfulde og overbeviste om, at Klavs ville få borgmesterposten ved konstitueringsmødet i december, fordi Venstre ikke ville kunne holde til at pege på en socialdemokratisk borgmester og derfor ville undlade at stemme.

Eftertanker

De konservative vandt en stor valgsejr, men tabte lige så stort i konstitueringen. Den indgåede alliance med DF, de radikale og Borgerlisten opnåede ikke det flertal, de nok havde håbet på, og gik derfor hen og blev en hæmsko for dem i bestræbelserne på at få indflydelsesmæssigt udbytte af deres store fremgang.

Hvis nu de konservative ikke havde bundet sig og havde været åbne overfor en bred konstituering med os, Socialdemokratiet og evt. SF, så havde der været en god mulighed for at få en borgerlig borgmester, og en holdbar konstitueringsaftale med hele 17 eller måske endog 19 mandater bag sig. Det havde nok været den allerbedste løsning.

Når det nu ikke kunne lade sig gøre, så må vi fra Venstres side erklære os ovenud tilfredse med konstitueringsaftalen, både indholdet af aftalen og de opnåede poster - en viceborgmesterpost og formandskabet for to af nu kun fem fagudvalg. Ja, faktisk fik vi på en måde tildelt fire af de tidligere syv udvalg, idet arbejdsområderne fra de to nedlagte udvalg, Turismeudvalget og Erhvervs- og vækstudvalgets blev lagt ind under de to Venstre-udvalg.

Som tidligere nævnt faldt aftalen dog ikke i lige god jord bland alle venstremedlemmer, måske fordi der ikke blev informeret godt nok. Det har så desværre også medført et antal udmeldelser, hvilket jeg kommer nærmere ind på senere.

Derfor har jeg og bestyrelsen også fundet det hensigtsmæssigt med denne omfattende gennemgang af valgresultatet. Jeg skal så til gengæld tilstræbe at gøre resten af beretningen så kortfattet som muligt.

2. Lands- og regionalvalg

Vi slipper dog ikke valget helt endnu, for vi skal også lige runde lands- og regionsresultatet.
I 2013 erobrede Venstre, med et valgresultat på 26,6%, borgmesterposterne i ca. halvdelen af kommunerne. Mange smalle konstitueringer faldt ud til Venstres fordel, og det stod klart, at man nok ikke kunne forvente samme gunstige resultat igen i 2017.
Det holdt da også stik, selv om resultatet ikke var så ringe endda. Med 23.1% af stemmerne opnåede Venstre denne gang 37 borgmesterposter, eller tæt på 4 ud af 10. Men hvis resultatet på landsplan var rimelig tilfredsstillende, så var det det bestemt ikke i de største byer, hvor tilbagegangen var markant. I bestræbelserne på at genvinde fordums styrke i landdistrikterne, tabes der desværre terræn i storbyerne.
Regionsvalget gik godt for Venstre i Region Syd med 32,4% – og spidskandidaten Stephanie Lose fik et formidabelt valg med næsten 90.000 personlige stemmer – langt det højeste personlige stemmetal for nogen kandidat ved såvel kommunal- som regionsvalgvalget i hele landet. Hun fik da også genvalg som regionsrådsformand og tillige valg som formand for Danske Regioner.

3. Landspolitik

Landspolitisk kunne vi konstatere, at den trekløver-regering, der var blevet etableret med udgangen af 2016, fik vanskelige arbejdsvilkår i 2017. Det store mål med markante skattelettelser over hele indkomstskalaen kunne ikke opnå opbakning fra Dansk Folkeparti – i hvert fald ikke uden en samtidig aftale om et såkaldt paradigmeskifte i udlændingepolitikken. Personlige og politiske modsætningsforhold betød, at forhandlingerne kuldsejlede, og statsministeren trak stikket før jul, for i det mindste at få vedtaget finansloven.

Trekløverregeringen opnåede dog en række gode – om end ikke skelsættende - resultater i løbet 2017, f.eks. flere penge til sundheds- og ældreområdet, markante stramninger af udlændinge- og asylpolitikken, lempelser af en række afgifter, herunder registreringsafgiften, et bredt forsvarsforlig osv., men det må nok konstateres, at mindretalsregeringen har vanskelige vilkår, med et parlamentarisk støtteparti, der efterhånden synes at have flere samarbejdsforhold med Socialdemokratiet end med den borgerlige blok.

I begyndelsen af 2018 blev der så endelig indgået forlig om skattelettelser, men langt fra så markante og ’historiske’, som der var lagt op til, og nu afventer vi så resultatet af forhandlingerne om paradigmeskiftet i udlændingepolitikken.

I det hele taget tegner 2018 til at blive et spændende år i landspolitikken, inklusive de begyndende forberedelser til det det kommende folketingsvalg.

4. Hjemlig politik

Selvom 2017 var valgår, lå den kommunale politik ikke helt stille af den grund, og der blev gennemført flere store tiltag i Hans Lunbjergs sidste borgmesterår – i denne omgang.

Først og fremmest faldt den store årligt tilbagevendende opgave med budgettet på plads med opbakning fra af samtlige 25 byrådsmedlemmer – trods de fortsat store sparekrav.
Der blev også vedtaget en ny havneudviklingsplan med et solidt flertal på 18 mandater, nemlig Venstre, Socialdemokratiet, SF og Kertemindelisten. Desværre overlevede planen ikke valget – til trods for, at f.eks. de konservatives oplæg til forveksling lignede den vedtagne plan – blot med lidt snævrere begrænsninger i bygningshøjder og uden supermarked på busholdepladsen.

Cykelstien mellem Marslev og Mejerivejen blev færdiganlagt, og også det nye rehabiliteringscenter i Munkebo blev færdigbygget. Dog måtte åbningen desværre udsættes til i år som følge af fugt i betonelementerne.

Der blev også i 2017 sikret plads til udvidelse af Vikingemuseet og der blev sikret finansiering af en anden stor attraktion, Sybergland, gennem LAG-midler og kommunal anlægsbevilling. Og så fik De ensomme gamle mænd så sandelig også bevilget en tilbygning til deres smedeværksted, hvor pladsen er blevet for trang

Mest glædeligt af alt var måske, at der i 2017 kom styr på arbejdsmarkedsområdet, som tidligere havde slået nogle gevaldige huller i budgetterne. Genopretningen kom med en sådan kraft, at andre kommune spørger ind til, hvordan vi har fikset det – og Odense er endda gået så vidt, at de er gået på rov efter Kerteminde kommunes dygtige medarbejdere.
Vi kommer til at høre mere om den lokale politik senere på aftenen.

5. Medlemsaktiviteter

Som følge af stor valg-travlhed var der i 2017 færre medlemsaktiviteter end normalt. Men, ud over generalforsamlingen og det obligatoriske opstillingsmøde, fandt bestyrelsen dog også tid og kræfter til igen at gennemføre de to store årlige arrangementer, nemlig Nytårskuren og Grundlovsmødet.

Nytårskuren på Ulriksholm Slot i begyndelsen af januar sidste år blev, med Søren Pind som gæstetaler, igen et stort tilløbsstykke, og der var også god deltagelse ved grundlovsmødet i Kølstrup præstegårdshave, hvor vi havde besøg af beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.

6. Medlemssituationen

Vi havde i 2017 155 betalende medlemmer, hvilket var et enkelt medlem mere end året før.

I ugerne efter valget fik vi dog en halv snes udmeldelser angiveligt som følge af utilfredshed med konstitueringen. Og tilsyneladende står vi til yderligere en mindre medlemstilbagegang i forbindelse med gentegningen efter nytår.

Vi får dog også mange positive tilkendegivelser både fra medlemmer og ikke-medlemmer, der har bifaldet, eller i det mindste accepteret, de beslutninger, der blev truffet i den vanskelige situation Venstre kom til at befinde sig i efter at valgresultatet og firkløver-alliancen blev kendt.

Med en forstærket kommunikations- og informationsindsats, som allerede er under forberedelse, har vi i bestyrelsen derfor begrundet forhåbning om, at der vil være basis for nytegning af medlemmer i den kommende tid, selvom vi, sammen med andre partier, desværre må konstatere, at det ikke længere er så naturligt for vælgerne at være medlem af en vælgerforening, som det var i ’det gode gamle dage’.